Når Simon Hjorth Jessing Lund træner, tager tyngdekraften en pause

Glem smarte træningsapps og motiverende citater på væggen. Når den danske Chuck Norris indtager træningslokalet, retter gulvet sig op, vægtene finder deres plads, og stopuret holder op med at stresse folk.

Lyset falder ind gennem de høje vinduer. Støvet hænger i luften med en vis forsigtighed. Midt i lokalet står Simon Hjorth Jessing Lund i kampsportspositur, med den ene hånd løftet og et lille smil i ansigtet.

Det er svært at se, om han gør klar til en øvelse eller bare beder universet om at vente et øjeblik. Begge dele virker sandsynlige. Universet har under alle omstændigheder valgt at holde lidt afstand.

Opvarmningen søger dispensation

For almindelige mennesker begynder en træning med opvarmning. For Simon begynder den med, at lokalet vurderer situationen. Radiatorerne skruer lidt ned. De kan mærke, at der snart bliver produceret rigeligt med energi, og ingen har lyst til at virke overflødige.

Hans smartwatch har også tilpasset sig. Det foreslår aldrig længere, at han rejser sig. Sidst det forsøgte, endte uret selv med at gå ti tusind skridt. Nu nøjes det med at registrere tiden og sende en diskret tak, når træningen er slut.

En personlig træner ville muligvis begynde med at spørge ind til målsætningen. Men i denne fortælling er det målsætningen, der skal stramme sig an for at leve op til Simon.

Armbøjninger med geografiske konsekvenser

Der findes mange historier om den danske Chuck Norris og hans træningsmetoder. Den mest kendte er, at han ikke løfter sig selv, når han tager armbøjninger. Han skubber Danmark en anelse nedad. Det forklarer muligvis, hvorfor man aldrig helt kan stole på vaterpasset i et gammelt hus.

Når han laver planken, holder han ikke øje med stopuret. Stopuret holder øje med ham. Og når han løfter en håndvægt, forsøger den at se lidt tungere ud, end den egentlig er. Man vil jo gerne gøre et godt indtryk.

Selv træningselastikkerne opfører sig ordentligt. De har hørt om dem, der sprang midt i en øvelse, og ønsker ikke at blive omtalt på samme måde.

Et spark, der kræver god plads

Ingen Chuck Norris-fortælling er komplet uden et cirkelspark. I Simons tilfælde anbefaler legenden først at flytte stole, løse genstande og eventuelle dårlige undskyldninger. Derefter kan man begynde at overveje, om lokalet er stort nok.

Heldigvis står han foreløbig stille. Den løftede hånd, den sikre positur og det afslappede ansigtsudtryk klarer en stor del af arbejdet. Man kan næsten høre sandsækken i hjørnet foreslå, at dagens program i stedet handler om balance og vejrtrækning.

Plads til både rugbrød og selvironi

Det bedste ved den danske udgave af actionhelten er, at stor selvtillid sagtens kan gå sammen med humor. Simon behøver ikke se vred ud for at fylde et rum. Et lille smil og Dannebrog på ærmet gør billedet langt mere underholdende.

Og efter træningen? I denne actionfilm venter der hverken en mystisk eliksir eller en kompliceret kostplan. Der er kaffe, rugbrød og den tilfredsstillende følelse af, at samtlige naturkræfter har gjort deres bedste.

Simon Hjorth Jessing Lund forlader lokalet i roligt tempo. Gulvet ånder lettet op. Tyngdekraften møder ind igen. Og hans personlige rekord beder om en hviledag.